Produktion, der kører i døgndrift, forudsætter medarbejdere, der arbejder, når andre sover. Skifteholdsarbejde er en forudsætning for store dele af dansk industri, og det er samtidig en af de arbejdsvilkår, der er bedst beskrevet i arbejdsmedicinsk forskning. Konsekvenserne rækker længere end til træthed, og for mænd i den modne del af arbejdslivet bliver spørgsmål om energi, vægt og hormoner ofte til overvejelser om, hvordan testosteronbehandling i praksis fungerer, før man har set på det, der faktisk driver problemet.

Døgnrytmen lader sig ikke forhandle

Kroppen styres af et indre ur, som holdes på plads af lys, måltider og aktivitet. Når arbejdstiden flyttes til natten, kommer uret i konflikt med omgivelserne, og resultatet er en søvn, der bliver kortere og lettere, uanset hvor mørkt soveværelset er.

Effekten viser sig som nedsat opmærksomhed, langsommere reaktionstid og større ulykkesrisiko i de sidste timer af en nattevagt. Den viser sig også over tid som øget risiko for overvægt og forstyrret blodsukkerregulering.

Søvn er den røde tråd i det hele

Søvn påvirker appetitregulering, restitution og hormonproduktion. Testosteron dannes hos mænd i høj grad under søvn, og kronisk søvnunderskud kan derfor påvirke niveauet. Det er en af de mest oversete forklaringer, når en mand i fyrrerne oplever mindre energi og dårligere restitution.

Det betyder også, at rækkefølgen betyder noget. Får man søvnen på plads først, ser billedet ofte anderledes ud efter nogle måneder, og en eventuel udredning står på et mere solidt grundlag.

Hvad en udredning faktisk indeholder

Testosteron måles i en blodprøve, som tages om morgenen. For skifteholdsarbejdere skal man være opmærksom på, at kroppens rytme kan være forskudt, og det er en oplysning, lægen skal have. Der kræves som regel gentagne målinger, og der ses samtidig på andre værdier for at finde årsagen.

Behandling med testosteron er receptpligtig, kræver lægelig vurdering og indebærer løbende kontrol med blodprøver. Der er kendte forhold, man skal tage stilling til inden opstart, blandt andet betydningen for frugtbarheden, og det er en del af samtalen med lægen, ikke noget man finder ud af undervejs.

De faktorer virksomheden kan påvirke

Vagtplanens retning betyder noget. Roterer vagterne fremad, altså fra dag til aften til nat, tilpasser kroppen sig lettere, end når rotationen går baglæns. Antallet af nattevagter i træk og længden af hvileperioden bagefter har samme slags betydning.

Lys på arbejdspladsen, adgang til ordentlig mad om natten og mulighed for korte pauser er ikke frynsegoder. Det er de virkemidler, arbejdsmedicinen peger på, når man vil begrænse skaderne ved en arbejdsform, der ikke kan undværes.

Det den enkelte kan gøre

Fast sengetid på fridage, mørklægning i soveværelset og begrænset koffein i den sidste del af vagten er de klassiske råd, og de virker for de fleste. Alkohol som sovemiddel gør derimod søvnkvaliteten dårligere, selvom man falder hurtigere i søvn.

Måltider spiller også ind. Store, tunge måltider midt om natten ligger dårligt i maven og forstyrrer søvnen efter vagten. Mange har bedre erfaring med et mindre, proteinrigt måltid og en ordentlig morgenmad, når vagten er slut.

Når det skal tages alvorligt

Falder man i søvn ufrivilligt i løbet af dagen, snorker kraftigt med pauser i vejrtrækningen, eller har man vedvarende hovedpine om morgenen, bør det undersøges. Søvnapnø er hyppigere hos mænd med overvægt, og det er en tilstand, der både kan behandles og forveksles med alt muligt andet.

Kroppen kan meget, og de fleste holder til skifteholdsarbejde i mange år. Men den holder bedst, når vagtplanen, søvnen og helbredstjekket bliver behandlet som en del af arbejdet frem for som noget, den enkelte selv må finde ud af.